Danmark for alle? Handicappedes kamp for adgang til hverdagen
Af Henrik Guldberg (rulmed.dk)
Forestil dig en aften i byen. Et teaterstykke, du længe har glædet dig til. En middag med venner. En tur i biografen eller måske en koncert med dit yndlingsband. For de fleste er det en naturlig del af livet. Men for mange mennesker med handicap i Danmark er det en logistisk kamp – og ofte en umulig en af slagsen.
Usynlige barrierer i et moderne samfund
Selvom Danmark bryster sig af at være et moderne og inkluderende samfund, er virkeligheden en anden for mennesker med bevægelseshandicap, syns- eller hørevanskeligheder, eller andre funktionsnedsættelser. Adgangen til byens mange kultur- og fritidstilbud er ofte præget af utilgængelige bygninger, manglende information, dårligt uddannet personale og en generel mangel på forståelse.
“Det føles nogle gange, som om man ikke er velkommen,” fortæller jeg som kørestolsbruger og initiativtager til projektet rulmed.Dk. “Mange steder har trapper uden ramper, døre der er umulige at åbne alene, eller toiletter man ikke kan bruge. Det gør, at jeg ofte vælger at blive hjemme.”
Spisesteder og butikker halter bagefter
Undersøgelser viser, at kun en mindre del af landets caféer og restauranter er fuldt tilgængelige for kørestolsbrugere. Enten er der trin ved indgangen, for lidt plads mellem bordene, eller ingen tilgængelige toiletter. Det samme gælder mange mindre butikker, hvor man som kørestolsbruger dårligt kan komme ind – og endnu sværere rundt.
“Det er frustrerende,” fortæller andre i samme situation. “Vi vil gerne deltage og bidrage, men adgangsforholdene fortæller os ofte, at vi ikke er tænkt med.”
Kultur uden adgang – en kontrast
Teatre, koncertsale og biografer kan også være en udfordring. Nogle steder kræver adgang for kørestolsbrugere bestilling dage i forvejen – eller man skal sidde i et særligt område væk fra sine venner. I værste fald afvises man helt, fordi adgangsforholdene ikke er på plads.
Og det stopper ikke her. Manglende teleslyngeanlæg til hørehæmmede, utydelig skiltning for svagsynede og ingen ledsagerordning er blot nogle af de forhold, der holder folk væk.
En ret – ikke en luksus
Adgang til kultur, oplevelser og fællesskab er ikke en luksus. Det er en menneskeret. Danmark har tilsluttet sig FN’s handicapkonvention, som forpligter landet til at sikre lige adgang for alle – også i det offentlige rum og i fritidslivet.
Men virkeligheden halter bagefter. Det handler ikke kun om ramper og elevatorer. Det handler om en holdningsændring. Om at lytte til de mennesker, det handler om, og inkludere dem i planlægning og udvikling.
Vejen frem: Inklusion i praksis
Løsningerne findes. Offentlige tilgængelighedsstandarder kan forbedres og håndhæves. Kommuner kan stille krav til nybyggeri og renovering. Private aktører kan søge rådgivning og støtte til at gøre deres steder mere inkluderende. Og vigtigst: Vi som samfund skal holde op med at tænke på tilgængelighed som “ekstra” – det er fundamentalt.
Jeg ønsker ikke særbehandling. Jeg ønsker mig bare det samme som alle andre – muligheden for at være en del af livet.
Henrik Guldberg
Kørestol bruger